Om Kennel Lab-Berka !  
   

Vi bor på en nedlagt landejendom ved Slagelse. Her har vi heste, hunde og katte. Hundene bor inde i huset sammen med os.

Vores hvalpe bliver født og vokser op inde i huset sammen med os hvor vi præger dem på bedste vis.

Vores hunde er primært familiehunde, men vi udstiller dem også lidt, og træner dem til jagt hvilket de er vilde med.

Vores interesse for labradoren blev skabt ved et tilfælde da vi kom i kontakt med en kennel (HOT HOUNDS) som boede tæt på os her i Harrested.
Herfra fik vi en vidunderlig tæve i 1993, Hot Hounds Irresistlible Indi.

Vi havde aldrig haft hund før og var helt nybegyndere. Men hun var en vidunderlig hund og hun var så nem så det var en fornøjelse.

Vi begyndte at træne med hende da hun var 4 år gammel. Hun havde talent, og var meget ivrig så udviklede tingene sig. Hun blev udstillet, og så blev vi enige om at vi ville trække et kuld hvalpe på hende.

Herfra beholdte vi Enya som har sin mor's vidunderlige temperament. Desværre kunne vi ikke få Enya drægtig, så hun blev steriliseret. Så vi begyndte at lede efter en anden tæve, og igennem nogle af vores gode "hundevenner" fik vi kontakt med en opdrætter i Norge. Herfra har vi så fået vores sidste to tæver, nemlig Olga og Phoebe.

 Herfra skal lyde en stor tak til Aud og Arne fra Kennel Klungerhaugen's for at vi fik mulighed for at købe disse to pragtfulde hunde.